Ligesom ambitioner og behov for relationer er det, så er sex også et behov, vi bringer med os på arbejde. Men de fleste mennesker har ikke helt styr på deres seksualitet – den er et uintegreret aspekt både af selvet og af det organisatoriske liv, og aspektet fortrænges derfor i mange sammenhænge til det ubevidste. De fleste arbejdspladser betragtes således officielt som ”sexfri zone”, men som mange mennesker har sagt til os: ”Der foregår jo en masse alligevel…”.

I den vellykkede integration af seksualitet og arbejdsplads søger den enkelte at regulere sin seksualitet på en passende måde i forhold til situationen, og organisationen støtter op om denne regulering på forskellig vis. Det sker f.eks. gennem regler om sexchikane, regler om pardannelse mellem chef og medarbejder og om par i samme afdeling. Og ikke mindst ved hjælp af ledelse kan organisationen støtte op om den integrerende regulering.

Vi har ofte hørt ledere sige om medarbejdernes affærer: “Det er medarbejdernes egen sag – det blander jeg mig ikke i”. Men med denne tilgang risikerer man, at seksualiteten får destruktive og delvist skjulte effekter i organisationen, som f.eks. intimiderende flirten, grovkornede jokes, sex som magtmiddel og affærer der tager overhånd, og som gør medarbejderne både ulykkelige og uproduktive.

Samtidigt afskærer lederen sig fra at bygge på den konstruktive kraft, seksualiteten potentielt udgør i det menneskelige samspil. Seksuel tiltrækning skal nemlig ikke nødvendigvis realiseres i et fysisk forhold, men kan f.eks. omsættes til en gensidig, humørfyldt flirt, eller en umiddelbar glæde ved at arbejde sammen, eller en evne til at inspirere hinanden, eller til et fortroligt forhold, som alt sammen styrker samarbejdet. Det afgørende er her, at begge parter oplever håndteringen som passende og positiv – måske uden at de helt gør sig klart, at seksualiteten er en del af drivkraften bag.

Det gælder om at udvikle et sprog til at tale om sex på en passende måde uden at det bliver intimiderende flirten, brug af sex som magtmiddel eller sexchikane. Det er svært. Men gennemgående kan man sige at hvis man kan udtrykke sin sexualitet på en generaliserende måde: “hvor ser I godt ud” eller “jeg synes at George Clooney er en smuk mand”, kan det have en energiskabende effekt. Hverdagslivet på arbejdspladser er allerede ret fyldt med den type kommentarer. Ved at udvikle et sådant sprog kan man anerkende at det seksuelle er til stede, og samtidig vise at man har nogenlunde styr på det.

Vi har desuden erfaring for, at en rummelig og åben holdning til hinandens seksualitet kan være medvirkende til, at der på arbejdspladsen udvikles en generel høj grad af tolerance f.eks. i forhold til nationaliteter og religion. Seksualiteten fungerer her i videre forstand som en slags laboratorium for medarbejdernes evne til at omgås og respektere hinanden og til at opleve hinandens forskelle som givende og ikke truende.