Høje lønninger som messiasdyrkelse

Siden Henning Dyremose i 2006 forlod TDC med omkring 100 millioner kr. i løn og fratrædelsesgodtgørelse, er debatten om direktørers høje lønninger løbende genopblusset i medierne og andre steder. Denne debat har tilsyneladende ikke medført nogen særlige ændringer i direktørernes lønninger. Den 2. marts 2011 skrev Politiken at lønningerne i landets 16 største børsnoterede virksomheder var steget med 23% fra 2008 til 2010.

Meget høje lønninger til bankdirektører og andre virksomhedsledere kan forstås som et gruppepsykologisk mere end et markedsøkonomisk fænomen. Gavmilde lønninger kan være udtryk for en overdreven idealisering af lederen. Overdreven idealisering af ledere er udbredt og særligt er ledere af store grupper, f.eks. stater og globale virksomheder, udsat for dette.

Idealisering indebærer at lederens gode sider fremhæves og forstørres på en urealistisk måde. Gruppens medlemmer (her virksomhedens ansatte og bestyrelse) knytter store og ofte overmenneskelige forventninger til den øverste leder: ”Vores leder vil redde vores virksomhed og lede den mod storhed”. Men disse forventninger må forstås som et psykologisk forsvar mod den store ambivalens, der forbundet med at være ansat i store organisationer.

Det ville være godt, både for direktørerne selv og for deres virksomheder, hvis lønningerne og dermed forventningerne til de personlige evner kom ned i et mere realistisk leje.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s