Virtuelle teams (samarbejdende teams hvor medlemmerne er geografisk adskilt) er de seneste år blevet en vigtig ingrediens hos mange kreative virksomheder. Den stødt voksende konkurrence gør, at nedbringelse af udviklingstiden i kombination med en kontinuerlig forøgelse af produkternes kompleksitet bliver altafgørende for en virksomheds succes. ”Det ensomme geni” er derfor ikke længere tilstrækkeligt. Succes for mange virksomheder kræver, at de er i stand til at facilitere og effektivisere samarbejdende kreativitet. For mange større virksomheder betyder dette, at virtuelle teams bliver en fast bestanddel af organisationsstrukturen.

Virtuelle teams giver virksomheden en række fordele, som medvirker til at kompensere for den mere komplekse organisationsstruktur. Med virtuelle teams får en virksomhed mulighed for at skabe tværfaglige teams med eksperter fra geografisk separerede afdelinger, uden at medarbejderne behøver at flytte. Arbejdet kan ligeledes foregå sekventielt i flere tidszoner, hvilket kan øge hastigheden for udviklingsprojekter. Nyere kognitivt inspireret forskning har også vist, at virtuelle teams performer bedre, når der skal genereres idéer sammenlignet med fysiske teams (Thompson 2013; Dennis and Williams 2003).

Der kan altså være mange fordele ved at benytte virtuelle teams, men de fleste kender formentlig også til de udfordringer, der opstår, når et teams medlemmer ikke er geografisk samlet. Min erfaring indikerer, at arbejdet med virtuelle teams genererer mange udfordringer. Den største udfordring set fra mit synspunkt er kommunikation, og de følgende afsnit vil derfor være fokuseret på en analyse af kommunikation i virtuelle teams.

Et virtuelt team er karakteriseret ved, at medlemmerne ikke kan kommunikere face-to-face i dagligdagen med henblik på at koordinere teamets arbejde, dele viden, løse problemer og afhjælpe eventuelle konflikter. Denne begrænsning afhjælpes dog i nogen grad af de senere års teknologiske udvikling, der har gjort kommunikation via elektroniske medier let tilgængelig. Konkret betyder dette, at virtuelle teams i dag kan kommunikere tekstuel information via email samt forskellige besked-tjenester, og videokonference-værktøjer har forbedret mulighederne for transmission af verbal information.

Det er dog min erfaring, at de kommunikative udfordringer i virtuelle teams på trods af fremskridtene relateret til computer-teknologi stadig er signifikante, og at de kræver bevidst fokus fra teamets leder. For eksempel beskriver den amerikanske professor Leigh Thompson, at atmosfæren i et team uden daglig face-to-face kommunikation kan blive ”antagonistisk” og ”giftig” (Thompson 2013, s. 133). Men hvad er det, der gør virtuel kommunikation så vanskelig, og hvad er det teamet mister, når personerne ikke opholder sig samme sted? Jeg mener, at der er mange bidrag til svaret på disse spørgsmål, men min erfaring peger på i hvert fald to vigtige faktorer, som jeg vil beskrive neden for. Læs resten →